Naturvidenskabelige studieretninger
Studieretning 1
Studieretningsfag:
Matematik (A), Fysik (B), Kemi (B)
På denne studieretning vil du lære matematik på det højeste niveau, samtidigt med at du får en bred indføring i naturvidenskab. Den matematiske beskrivelse er her i centrum, og du vil se mange anvendelser af matematik både i natur- og samfundsvidenskab. I fysik og kemi vil du komme til at lave eksperimenter og beskæftige dig med teori, som underbygges af den matematiske beskrivelse. Vi vil også se på aktuelle emner, hvor matematik og naturvidenskab spiller en væsentlig rolle.
Læs mere her.
Studieretning 2a
Studieretningsfag:
Matematik (A), Fysik (A), Kemi (B)
&
Studieretning 2b
Studieretningsfag:
Matematik (A), Kemi (A), Fysik (B)
På disse studieretninger vil du lære matematik på det højeste niveau, samtidigt med at du får en bred indføring i naturvidenskab. Den matematiske beskrivelse er her i centrum, og du vil se mange anvendelser af matematik både i natur- og samfundsvidenskab. I fysik og kemi vil du komme til at lave eksperimenter og beskæftige dig med teori, som underbygges af den matematiske beskrivelse. Vi vil også se på aktuelle emner, hvor matematik og naturvidenskab spiller en væsentlig rolle.
Læs mere her.
Studieretning 3
Studieretningsfag:
Biologi (A), Kemi (B), Matematik (B)
Både biologi og kemi er vigtige områder i vores samfund, og uanset om det drejer sig om anvendelsen inden for bioteknologi, medicin eller miljø, er en grundlæggende viden på højt niveau en investering for resten af livet. Både klassiske biologiske områder som økologi og fysiologi og moderne genteknologi og biokemi behandles. AHA-oplevelserne er oplagte, når den erhvervede biologiske og kemiske grundviden spiller sammen i de mange eksperimentelle projekter.
Læs mere her.
Studieretning 4
Studieretningsfag:
Biologi (A), Idræt (B), Matematik (B)
Biologi og idræt giver en bred og dyb naturvidenskabelig indsigt i kroppens funktioner. Du vil på egen krop undersøge, hvordan muskler arbejder, og hvordan hjernen tænker eller sover. Vi fordyber os i sundhed og livsstilssygdomme, gensplejsning, kloning og medicinvirkning. Du vil få indblik i liv på jorden og diskutere liv i rummet, astrobiologi. Vi arbejder med eksperimenter i laboratoriet, på ekskursioner i havbiologi og forener teori og friluftsliv med besøg på forskningscentre i biologi og idræt.
Læs mere her.
Samfundsvidenskabelige studieretninger
Studieretning 5
Studieretningsfag:
Samfundsfag (A), Matematik (B), Biologi (B)
Studieretningen retter sig mod den moderne verdens komplicerede problemstillinger vedrørende teknologi, økonomi og politik. Matematiske metoder og redskaber bruges i betydeligt omfang sammen med samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige begreber, metoder og teorier til at belyse og analysere problemstillinger vedrørende f.eks. bioteknologi, miljø- og ressourcegrundlaget og økonomisk vækst og politisk styring.
Læs mere her.
Studieretning 6
Studieretningsfag:
Engelsk (A), Samfundsfag (B), Psykologi (B)
Du udvikler dine engelskfærdigheder i tale og skrift. Gennem psykologiske og sociologiske undersøgelser samt beskæftigelse med engelsksproget litteratur, film, medier osv. sættes der fokus på værdier og relationer mellem mennesker. Herved opnår du indsigt i moderne samfundsforhold og forståelse for identitetsdannelse i en moderne tid. Det globale perspektiv vil komme til at indgå, bl.a. via en sammenligning af forskellige kulturelle og samfundsmæssige forhold.
Læs mere her.
Sproglige studieretninger
Studieretning 7
Studieretningsfag:
Engelsk (A), Fransk begynder-/Spansk begyndersprog (A)
Dette er studieretningen for den sprogligt interesserede elev. Du bliver dygtig til at udtrykke dig mundtligt og skriftligt på hele tre af de store europæiske sprog, og så meget sprog på højt niveau åbner dørene for dig til hele verden. Du får en grundig indføring i landenes litteratur, samfundsforhold og kultur, så du står godt rustet til videre uddannelse både herhjemme og i udlandet. Vi sætter fokus på ligheder, forskelle og sammenhæng mellem de tre sprog og deres kulturer bl.a. gennem udvekslingsrejser.Med moderne sprog kommer du ind i sproget og ud i verden!
Læs mere her.
Studieretning 8
Studieretningsfag:
Engelsk (A), Tysk (A), Samfundsfag (B)
Du bliver dygtig til at udtrykke dig både mundtligt og skriftligt på de to største europæiske sprog. Ved at arbejde med litteratur, medier og samfundsfaglige tekster får du et bredt kendskab til europæiske og amerikanske kultur- og samfundsforhold. To sprog på højeste gymnasiale niveau og kendskab til samfundsfaglige forhold i de pågældende lande inklusive Danmark giver dig mange gode muligheder i dit fortsatte uddannelsesforløb.
Læs mere her.
Kunstneriske studieretninger
Studieretning 9
Studieretningsfag:
Engelsk (A), Musik (A), Dramatik (C)
Du bliver dygtig til at udtrykke dig mundtligt og skriftligt på engelsk, og du får en grundlæggende teoretisk viden inden for både musik og dramatik. Gennem den udøvende dimension i musik og dramatik får du lejlighed til at arbejde bevidst med dine kreative og kunstneriske sider. I samspillet mellem de tre fag vil du i forskellige projekter få mulighed for at arbejde med både analyse og opførelse af dramatiske og musikdramatiske værker.
Læs mere her.
Studieretning 10
Studieretningsfag:
Engelsk (A), Samf (B), Psykologi (C)
Dette er studieretningen for den idrætsligt interesserede elev. Du udvikler sideløbende dine engelskfærdigheder i tale og skrift. Gennem psykologiske og sociologiske undersøgelser samt beskæftigelse med engelsksproget litteratur, film, medier osv. sættes der fokus på værdier og relationer mellem mennesker. Herved opnår du indsigt i moderne samfundsforhold og forståelse for identitetsdannelse i en moderne tid. Det idrætslige perspektiv vil komme til at indgå, bl.a. via en sammenligning af forskellige kulturelle og samfundsmæssige forhold.
Læs mere her.